Hej Carsten,
tak for svaret. Jeg vil helst som ikke-økonom undlade at gå for dybt ned i de økonomiske modeller i LtG, og det er fuldt ud muligt, at de er forholdsvis primitive. Men jeg vil alligevel sige to ting: 1) Du var ved at spille den gamle plade “LtG forudsagde, at olien slap op i 2000” – og det er altså en klassisk tilsnigelse, som også Lomborg har gjort flittigt brug af, og 2) hvad end der måtte være af faglig kritik mod LtG, så ser det altså åbenbart ud til, at deres forusigelser ifht. realiteterne – i modsætning til, hvad du forsøger at give indtryk af – har vist sig at stemme ganske udmærket.
Jeg er naturligvis enig i, at vækst ikke pr. automatik er lig øget ressourceforbrug i alle tilfælde, men mht. motoren bag det hele (fossile brændstoffer) må man desværre konstatere, at der faktisk har været og fortsat i en rum tid endnu vil være en klar positiv sammenhæng mellem vækst og CO2-udslip. Sammenhængen er måske snarere logaritmisk end lineær, men at den er positiv er der ingen tvivl om – se evt. Nakicenovic et al. i SRES-rapporterne. Og energieffektiviteten er faktisk faldet i de sidste 10 år, jvfr. Raupach et al. i PNAS. Så længe problemerne er over så lange tidsskalaer, at man med traditionelle økonomiske diskonteringsrenter ikke vil tage dem alvorligt, og så længe forurenerne ikke betaler de reelle omkostninger, vil det formentlig vedblive at være billigere end alle andre energikilder i et godt stykke tid endnu. Så jeg tror ikke personligt på substitution via markedsbestemte prismekanismer for kuls vedkommende indenfor en tidsskala, der er brugbar i klimapolitikssammenhæng. Her er ingen vej uden om de besværlige politiske indgreb. Men jeg er meget glad for at høre din holdning til eksternalitetsskatter – det er rart, at der er kommet en ny punditokrat med lidt mere realitetssans end det hidtidige panel. 🙂
Hvad angår klimaet er der som du siger ingen grund til at gå i dybden med det her. Mht. Dubner og Freakonomics er der dog kun at sige, at de har fået klø, fordi alt det, de skriver omkring global opvarmning ifht. de tekniske sider af sagen, er let påviseligt faktuelt forkert. Der er en lang række klassiske misforståelser “Global opvarmning stoppede i 1998”, “CO2 stiger efter temperaturen i Vostok-iskernerne”, “vanddamp er den vigtigste drivhusgas” osv. osv., som man som klimablogger har hørt 1000vis af gange, og Freakonomics citerer stort set dem alle. Sagen er naturligvis politisk højspændt, men den videnskabelige verden er rent faktisk langt klarere og sikrere i sine konklusioner, end man får indtryk af i den politiske debat. Det, Freakonomics siger, ville i hvert fald blive grinet ud i ethvert klimavidenskabeligt forum.
